Medvirkende i Matador

”Hvad skal det være, De ønsker?” spørger ekspedienten i Damernes Magasin. I samme sekund trækker Mads Andersen-Skjern sin slidte kuffert ind over Korsbæks toppede brosten - og dansk tv-historie bliver skrevet. Matador er ikke bare en serie; den er et nationalt samlingspunkt, hvor familier i årtier har rykket tættere sammen i sofaen hver gang DR1 har kaldt til gensyn.

I denne artikel dykker vi bag facaden på Korsbæk og præsenterer dig for de skuespillere, der har gjort Maude, Varnæs, Elizabeth og ”Røde” til ikoniske navne, vi stadig citerer ved middagsbordet. Vi kigger også ind bag kulisserne på Balling & Nørgaards mastodontproduktion, der mellem 1978 og 1982 tryllebandt seerne gennem 24 episoder, fire sæsoner og 18 dramatiske år - fra Bankkrak i 1929 til frihedsråbene i 1947.

Glæd dig til:

• Ensemblenes stjernespil - Jørgen Buckhøj, Ghita Nørby, Holger Juul Hansen og alle de andre, du ikke kan forestille dig Korsbæk uden.
• Produktionshemmelighederne - hvorfor byens hovedgade blev bygget på Nordisk Films baglot, og hvordan én fortællerstemme (Ole Andreasen) binder alt sammen.
• Temaerne, der stadig rammer plet - klassekamp, entreprenørånd, kærlighed i krise- og krigstid.

Sæt dig til rette, skænk en kop kaffe - eller måske en lille bitter hos Postgaarden - og tag med os på en rejse gennem Danmarks mest elskede tv-serie. Velkommen til Medvirkende i Matador!

Matador: Skuespillerne og de ikoniske roller

Korsbæk summer af liv takket være et enestående skuespillerhold, der giver hver eneste gade, stue og forretning karakter. Nedenfor finder du en guide til de mest markante ansigter - fra de fem centrale hovedroller til de farverige biroller og de børn, der vokser op sammen med byen.

Hovedrollerne

1. Jørgen Buckhøj - Mads Andersen-Skjern
   Den driftige jyde, der ændrer magtbalancen i Korsbæk med Skjerns Magasin. Hans sociale opstigning sætter serien i gang.
2. Ghita Nørby - Ingeborg Skjern
   Født Jørgensen; bringer hjerte og humanisme ind i Skjern-hjemmet og fungerer som brobygger på tværs af klasseskel.
3. Holger Juul Hansen - Hans Christian Varnæs
   Direktør for Omegnsbanken og byens traditionelle magtfigur, der ser sin position udfordret af Mads Skjern.
4. Malene Schwartz - Maude Varnæs
   Fin og forfinet familiedame, ofte sengeliggende “med migræne”, men under overfladen vokser både styrke og socialt udsyn.
5. Helle Virkner - Elisabeth Friis
   Lærerinden, der bliver Korsbæks moralske kompas og talerør for de svagere stillede - samtidig Maudes loyale, men ærlige veninde.

Familierne - Seriens nervetråde

Farverige biroller, der sætter tonen

• Ove Sprogøe - Dr. Louis Hansen: Civiliseret læge og neutral samtalepartner, der kender alle hemmeligheder.
• Kurt Ravn - Lauritz “Røde” Jensen: Socialistisk baneformand; giver folkeligt modspil til det pæne borgerskab.
• Benny Hansen - Frede “Fede” Hansen: Småkriminel og charmerende - Korsbæks evige problembarn.
• Per Pallesen - Severin Boldt: Restaurantvært, der krydrer bylivet med musik og middage.
• Karin Nellemose & Karen Berg - Møhge-mor & datter: Aristokratisk komik på Adelheit og Rosenvængets vis.
• Elin Reimer - Stuepigen Laura: Varnæs-familiens samvittighed og seismograf for klassespændinger.

Fortælleren & de voksende børn

Serien bindes sammen af en usynlig guide: Ole Andreasen som fortæller, der introducerer hvert afsnit og sætter årstal, højtider og historiske begivenheder på plads.

De yngre karakterer giver perspektiv på tidens gang:

• Ulrik Varnæs (Jens Arentzen/Henrik Mortensen) - trodsig søn, der drømmer om eventyr.
• Regitze Varnæs (Camilla Hammerich/Elisabeth Danneskjold-Samsø) - modvægten til brorens rebelskhed.
• Daniel Skjern (Niels Martin Carlsen) - Mads’ arvtagerspire, der balancerer jødisk baggrund og dansk opvækst.

Med dette kalejdoskop af roller spejler Matador et Danmark i forvandling - og gør det med skuespillere, der selv er blevet nationale ikoner.

Bag kulisserne: Produktion, afsnit og tidslinje

Matador blev til i et nært samarbejde mellem forfatter Lise Nørgaard og instruktør/producent Erik Balling. Allerede i midten af 1970’erne ønskede DR at skabe et ambitiøst periodedrama til lørdagsfladen, og Balling - der netop havde færdiggjort Olsen-Banden-filmene - allierede sig med Nørgaard om idéen til et stort anlagt familiekronometer. Manuskriptarbejdet begyndte i 1976, optagelserne fulgte året efter i Nordisk Films studier i Valby, på Farumgård, i Køge samt omkring den opstillede kulisseby »Korsbæk« ved TV-Byen i Søborg. Serien blev produceret af DR TV og Nordisk Film Denmark og fik præmiere i den bedste sendetid på DR1 lørdag 11. november 1978.

Hurtige fakta

En fiktiv by - Et historisk danmark

Selv om Kamerakranen stod i 1978, udspilles handlingen i perioden 1929-1947. Tilblivelsen af serien og rammerne for Korsbæk blev derfor gennemsyret af research i tidstypiske detaljer: fra togplaner og forbrugsmønstre til omgangsformer mellem samfundslag.

• 1929: Optakten med Mads Andersen-Skjerns ankomst falder sammen med det internationale børskraks efterskælv og krisetid i det danske landbosamfund.
• 1930’erne: Modernisering versus tradition: radioer, biler og nye politiske strømninger indfinder sig i byen - alt mens kostumer, kulisser og rekvisitter er nøje konstrueret eller indsamlet hos antikvitetshandlere.
• 1940-45: Besættelsen kræver mørklægning, rationeringsmærker og en tydelig indretningsændring i Kulisse-Korsbæk. Filmholdet var blandt de første i Danmark til at rekonstruere »gule» gadebelysninger og rullegardiner for at understøtte stemningen.
• 1947: Serien afrundes i efterkrigstidens gryende optimisme - indspillet i vinteren 1981, hvor produktionen blandt andet brugte kunstig sne i Køge gader.

Produktions- og handlingslinjer side om side

1. Sæson 1 - Afsnit 1-6 (1929-1932): Fra Damernes Magasin til Skjerns Magasin. Optaget efteråret 1977.
2. Sæson 2 - Afsnit 7-12 (1932-1937): Korsbæk konfronteres med kriseår og social uro. Optaget forår/sommer 1978.
3. Sæson 3 - Afsnit 13-18 (1937-1941): Oprustning og skiftende alliancer - serien går i luften på DR1. Optaget 1979-80.
4. Sæson 4 - Afsnit 19-24 (1941-1947): Besættelse, modstand og et farvel til den gamle verden. Optaget 1981 og sendt færdig 02.01.1982.

Resultatet blev en tv-fortælling, hvor produktions-tidsplanen (1977-1981) elegant spejler historien om Korsbæk (1929-1947). Takket være DR’s arkitekter, kostumierer og en skuespillertrup på over 100 navne står Matador i dag som et af dansk tv-histories mest ambitiøse periodedramaer - og et uundværligt tidsbillede af Irlands nabo mod syd.

Fra Damernes Magasin til Skjerns Magasin: Temaer og interessante fakta om Matador

Korsbæk summer af liv, intriger og stærke følelser - men under overfladen er Matador først og fremmest et studie i de kræfter, der formede Danmark fra børskrakket i 1929 til befrielsen i 1945-47. Her folder vi seriens centrale temaer ud og giver dig små fakta- og guidebokse, så du kan navigere i de mange lag.

Modernisering versus tradition

• Mads Andersen-Skjern ankommer (1929): Handelsrejsenden fra Jylland ankommer med tog i seriens første scene. Hans moderne forretningsmetoder - rabatsystemer, afbetaling og reklame - udfordrer straks den støvede luksusbutik Damernes Magasin.
• Skjerns Magasin vokser: På få år omdanner Mads og Ingeborg den lille tøjbutik til et varehus med systue, bankforbindelser og filialer. Hvor Magasinets vinduer bugner af nyheder, er Damernes Magasin fanget i gammel borgerlig etikette - og taber langsomt kampen.
• Byens elite reagerer: Bankdirektør Hans Christian Varnæs & Omegnsbanken vakler mellem at støtte den nye vækst eller fastholde de gamle alliancer med Hachel- og Møhge-familierne.

Klasse- og magtforhold

• Varnæs-villaen vs. Larsen-huset: De sociale skel visualiseres gennem interiører, sprog og omgangsformer; mens Maude Varnæs indkalder kammerjomfruer til tebordet, forhandler Grisehandler Larsen prisen på smågrise i borgerskabets saloner.
• Agnes Jensens rejse: Husassistent bliver kogekone, bliver forretningskvinde - et kvindeligt og socialt ryk ned og op på én gang.
• Lauritz “Røde” Jensen: Socialisten, der kæmper for arbejdernes rettigheder på banen og senere i modstandskampen - ofte i clinch med byens konservative kræfter.

Iværksætteri, familie & kærlighed

Næstens alle hovedpersoner driver forretning, men deres familie- og kærlighedsliv påvirker beslutningerne:

1. Mads & Ingeborg: Parret balancerer forretningsmæssige ambitioner med omsorg for børnene Daniel og Ellen - og med et ægteskab, der sættes på prøve af krig, religion og klasseskel.
2. Jørgen Varnæs & Ulla Jacobsen: Affæren mellem bankdirektørens søn og den “forkerte” pige ripper op i Korsbæks moralske dobbeltstandarder.
3. Elisabeth Friis: Vælger selvstændighed frem for forventede ægteskaber og fungerer som moralsk kompas gennem hele serien.

Krigs- og besættelsestidens betydning

• Episode 12 → 18 (1939-43): Mørklægningsgardiner, mangelvarer og tyske officerer bliver en ny del af bybilledet.
• Modstand & samarbejde: “Røde”, Kristen Skjern og senere også Ulrik Varnæs engagerer sig i modstand. Omvendt profiterer enkelte borgere af de nye magtforhold - og betaler senere prisen.
• Freden 5. maj 1945: Korsbæk jubler, men serien viser også de bitre opgør, fx Frede “Fede” Hansens hårde straf for værnemageri.

Fakta om serien

Guides til din gen-(op)tur

Sådan følger du familierne

• Varnæs - bankmagt, tradition, salonsladder.
• Skjern - iværksætteri, religion, social mobilitet.
• Larsen - folkeligt lune, jysk snusfornuft.
• Hachel - militær stand og falmet adel.
• Vinter - købmandskab på godt og ondt.

1. Omegnsbanken: Hans Christian Varnæs (dir.), bogholder Christiansen.
2. Skjerns Magasin: Mads, Ingeborg & Kristen Skjern, Agnes Jensen.
3. Arbejderklubben: Lauritz “Røde” Jensen, Frede “Fede” Hansen.
4. Det sociale lag: Doktor Hansen, Elisabeth Friis, baronesse von Rytger.
5. Adel & officerer: Oberst Hachel, baron von Rytger.

• 1 - “Den rejsende” (1929): Ankomsten.
• 7 - “Det nye ministerium” (1934): Kresten Skjerns karriereskifte.
• 12 - “I disse tider” (1939): Krigen banker på.
• 18 - “Afsættet” (1943): Modstandsgruppen samles.
• 24 - “New Look” (1947): Efterkrigstid og nye muligheder.

Med disse briller på bliver Matador meget mere end hyggelig søndagsnostalgi - det er et rullende danmarkshistorisk tableau, hvor hver eneste konflikt i Korsbæk peger direkte på de strømninger, der formede det moderne Danmark.