Ordlister til Strofe i krydsord
Få timerne til at flyve forbi mellem kampene! Hos Irsk Fodbold handler det ikke kun om grønne baner og begejstrede tribunetrommer. Når regnen siler ned over Dublin, og der er lang tid til næste afspark, finder mange af os blyanten frem og kaster os over et godt krydsord. Én ledetråd dukker igen og igen op i rækkerne: “Strofe”. Men hvad er egentlig den rette løsning?
I denne guide har vi samlet de hyppigste krydsordsløsninger - fra tre bogstaver og helt op til de sjældne ti - så du aldrig mere behøver at klø dig i håret over en musik- eller poesirelateret stump midt i brættet. Vi ser både på de klassiske vers- og sangreferencer og på de mere finurlige betydninger, som kreative krydsordsforfattere elsker at snige ind.
Sæt dig til rette med en varm kop te, lad tankerne vandre til den grønne ø - og scroll videre. Næste gang “Strofe” blinker i lodret 7, har du svaret klar!
Strofe: korte løsninger (3–4 bogstaver)
Når en ledetråd ganske enkelt lyder “strofe” - og feltet kun rummer tre eller fire bogstaver - er der som regel tale om de helt klassiske krydsordsløsninger. De er korte, lette at passe ind i gitteret og har samtidig en klar forbindelse til poesi, sang og, i overført betydning, enhver form for lille tekstbid.
Her er de tre hyppigste svar i længdekategorien 3-4 bogstaver:
- ODE (3) - et kort hyldestdigt; bruges også i daglig tale om en fornøjet lovprisning: “en ode til sommersolen”.
- VERS (4) - selve byggestenen i digte og sange, men kan i moderne sprogbrug også optræde som rap- eller sanglinje (“fedt vers, den sad”).
- KVAD (4) - oldnordisk/dansk betegnelse for sang eller digt, ofte med heroisk klang; krydsordsløsernes favorit, hvis krydsbogstaverne peger på K‒‒D.
Når du sidder med blyanten, så læg mærke til bogstavmønstrene: _O_E peger næsten altid på ODE, mens V‒R‒ og K‒A‒ giver gode ledetråde til henholdsvis VERS og KVAD. Husk også, at krydsord kan antyde ordet indirekte via tematiske hints som “kort digt”, “lille sangstykke” eller “ældre heltesang”.
Endelig er det værd at tænke i overførte betydninger: En kort strofe kan i avis- og sportssprog beskrive en spontan ordstrøm - “han brød ud i en lille ode til publikum” - eller få historisk tyngde som “et kvad om Irlands frihed”. Den dobbelte betydning gør netop disse mini-løsninger ekstra populære i danske krydsord.
Strofe på 5 bogstaver
Fem bogstaver åbner for lidt mere spillerum end de helt korte svar, og krydsordskonstruktøren bruger det ofte til at dreje betydningen en smule væk fra den rene poesi. Har du altså fundet bogstavmønstre som S?A?A eller P?R??, så tænk ikke kun på “digt” - tænk også på en strøm af ord eller et stykke i en større helhed.
SVADA er klassikeren, når ledetråden antyder “ordstrøm”, “tirade” eller “lang remse”. Ordet beskriver i daglig tale en mundtlig udslip af ord uden ophold, men i krydsordsuniverset sættes det i spil, fordi en svada i retorisk forstand kan ligge i forlængelse af en strofe: Det er stadig sammenhængende sprog, blot uden rim og takt.
PARTI dukker op, så snart hintet rører ved “afsnit”, “passage” eller “stykke” - både i musik og litteratur. I en symfoni kan et parti være nogle få takter for oboen, og i et digt kan det være en konkluderende del. Derfor passer ordet perfekt som 5-bogstavsbro mellem det rent musiske og det rent lyriske.
SALME er mere kirkeligt, men krydsord elsker bredde: En salme består af flere vers, og hvert vers er en strofe. Kommer stikord som “kirkesang”, “psalme” eller “menighed” på banen, er salme derfor et sikkert bud, selv om logikken går via omvejen salme → vers → strofe. Får du altså S?LME i diagrammet, er løsningen sjældent andet.
Strofe på 6 bogstaver
Når rutenettet i krydsordet kalder på seks bogstaver, er det ofte klassikere fra lyrik‐ og musikverdenen, der dukker op. Disse ord dækker både den helt bogstavelige betydning “afsnit i et digt” og de mere billedlige varianter som fx “mundtlig svada”.
De mest populære seksbogstavsløsninger er:
- STROFE - selve grundbetegnelsen for et versafsnit.
- REFRÆN - sangdel, som gentages; vær opmærksom på æ.
- TIRADE - lang, ofte vred ordstrøm; overført brug.
- PASSUS - kort afsnit i en tekst, fx lov- eller bibelcitat.
- STANZA - lån fra engelsk/italiensk, ses især i moderne krydsord.
STROFE og REFRÆN ligger tættest på den musiske kerne. “Strofe” rammer ledetråde som “digt‐afsnit” eller “vers”. “Refræn” scorer, når ledetråden peger på “omkvæd” eller “gentaget sangstykke” - men bemærk, at æ’et kan drille, hvis krydsfeltet kun accepterer grundformen.
Flytter ledetråden sig fra poesiens verden til det talte ord, kommer TIRADE og PASSUS i spil. “Tirade” favner en bred svada - alt fra politiske brandtaler til familiens julebord. “Passus” er mere nøgtern: et udklip, et enkelt afsnit i en paragraf eller prædiken, ofte angivet med nummer.
Til sidst finder vi STANZA, som især engelsksprogede krydsordmestre elsker. Ordet matcher “vers” i international kontekst, men kan snyde danskere med sit Z. Får du mønsteret S T A N ? A, så tænk straks på dette lån - og tjek, om øvrige krydsbogstaver bekræfter Z’et. Med de fem varianter i bagagen er chancen for at ramme den rette seksbogstavsstrofe stærkt forbedret.
Længere løsninger: 7 bogstaver og opefter
Når ledetråden “strofe” har plads til syv eller flere bogstaver, bevæger vi os ofte fra det helt lyriske til både musikalske og mere generelle tekst-termer. Her kan ordet altså både dække en del af en sang og et afsnit i en skreven tekst - præcis som “matador” kan springe mellem tyrefægter, TV-serie og brætspil. De længere løsninger falder som regel i to grupper: 1) særligt musik- eller poesiord og 2) mere neutralt sproglige betegnelser.
De klassiske 7-bogstavsløsninger dukker hyppigt op og kan kendes på deres faste vokal-/konsonantmønstre:
- OMKVÆD - sangdel der gentages mellem versene; passer, hvis krydsordet har tema om musik eller “refræn”.
- PASSAGE - et stykke tekst eller partitur; dækker den overførte betydning af strofe som afsnit.
- SEKVENS - følger af toner, sætninger eller begivenheder; god, når ledetråden nævner “føljeton” eller “række”.
Skal du længere op i længde, er der to sikre bud:
- VERSELINJE (9) - hvis spørgsmålet retter sig mod den enkelte linje i et digt (S?????J?? i krydsfelterne afslører sig hurtigt).
- VERSAFSNIT (10) - rammer både digtets inddeling og den overførte betydning “tekststykke” i eksempelvis lovtekster.
Tænk i betydninger: fra digt til daglig tale
Når opslagsordet i krydsordet spiller direkte på sin lyriske rod, handler det om den afgrænsede enhed i et digt eller en sang. Her udspringer løsninger som vers, strofe, refræn, omkvæd og til tider det lånte stanza. De rammer alle definitionen “flere verselinjer, der tilsammen danner et helt afsnit i poesien”.
I mere billedlig brug kan ledetråden pege på et sammenhængende stykke tekst eller tale - ofte med høj energi. Her dukker ord som svada, tirade, passus og passage op; de beskriver ikke nødvendigvis noget poetisk, men snarere en mundtlig eller skriftlig “ordstrøm”. For at skelne mellem de to lag kan du afkode temaord i krydsordet (fx “poet”, “sang”, “skældud” eller “forelæsning”) og se, hvilket lag der passer bedst.
| Betydningslag | Typiske krydsordsvar |
|---|---|
| Poesi / musik | vers, strofe, refræn, omkvæd, stanza |
| Retorik / daglig tale | svada, tirade, passus, passage |
Brug derfor krydsbogstaverne sammen med konteksten: Er der antydninger af rim, rytme eller komposition, vælg den lyriske løsning; står der noget om harme, ordflom eller måske “lang opstamning”, så tænk på de mere mundtlige alternativer. Med dette perspektiv bliver det lettere at vælge den rette strofe - om den så rimer eller bare raser.
Krydsordstricks: sådan finder du det rigtige ord
Første skridt er altid at du allerede har. Ligger ledetråden i en musik- eller lyrikkategori, peger det ofte på kernestikord som VERS, REFRÆN eller selve STROFE. Viser rammen derimod til en retorisk situation (fx ”en længere …”), er TIRADE eller SVADA mere sandsynligt.
Dernæst bør du være opmærksom på bøjning og bestemthed. En clue som ”strofen” kræver oftest flertals- eller bestemt form i svaret (VERSE, STROFEN), mens ”et vers” næsten altid er ental. Kig derfor nøje på eventuelle endebogstaver i gitteret, så du ikke skyder forbi med én enkelt for lang eller kort.
De danske krydsordsredaktører elsker diakritik. Det betyder, at et ”Æ” i REFRÆN eller et ”Ø” i OMKVÆD skal med, medmindre de tydeligt har omgået det i ledetråden (fx ”omkvæd (uden Æ)”). Er du i tvivl, så hold øje med om opsætteren bruger engelske låneord i samme opgave - det kan indikere, at æ/ø/å er udeladt generelt.
Låneord er en hyppig genvej for at drille løseren. I lyrikhjørnet dukker især STANZA (6) op, men også mere nicheprægede som CANTO (5) eller CHANT (5) kan snige sig ind. Overvej derfor altid engelske, italienske eller latinske varianter, hvis de hjemlige bud ikke passer på længden.
Til sidst kan du bruge et hurtigt mønstermatch:
S?A?A→ SVADAV?RS→ VERS?E?RÆN→ REFRÆNP?S?A??→ PASSAGE eller PAS(S)US
