Hvor mange knæ har du set gå i knæ på et fodboldstadion? Fra Superliga-græs til den lokale 7-mandsbane er fysioterapeuten ofte den første på banen, når det knaser i korsbåndet eller spænder i lænden. Men hvad koster det egentlig at være den, der får spillerne – og alle vi andre – på benene igen?

I denne guide tager Irsk Fodbold dig med bag kulisserne på fysioterapeuternes løn, tillæg og karriereveje. Vi zoomer ind på alt fra de faste løntrin på hospitalerne til de mere flydende aftaler i privatklinikken – og ikke mindst de særlige aftaler, du skal kende, hvis din arbejdsplads hedder Boldklub snarere end Bagklinik.

Du får konkrete tal, kilder og tjeklister – men også advarslerne: Hvad betyder overenskomst, anciennitet og geografi for din løn? Hvorfor kan to fysioterapeuter, med samme uddannelse, lande lønninger der ligger 10.000 kroner fra hinanden? Og hvad skal du spørge om, før du siger ja til jobbet i divisionsklubben, der lokker med “fri adgang til alle hjemmekampe” som personalegode?

Bonus for boldfolket: I de afsluttende afsnit folder vi karrierevejen ind i sporten ud – fra frivillig i ungdomsafdelingen til fast inventar på holdkortet i en professionel trup. Drømmer du om at være ham eller hende, der bandager skulderen på Irlands næste landsholdshelt? Så læs med helt til slut.

Artiklen starter med en kort, nødvendig disclaimer, men derefter springer vi ud i tal, tillæg og taktiske fifs til din lønforhandling. Klar til kickoff? Scroll videre og se, hvor meget en fysioterapeut egentlig kan – og bør – tjene i 2026.

Vigtigt: Disclaimer og hvordan du læser denne guide

Disclaimer: Indholdet herunder er udelukkende til generel information og inspiration. Det erstatter ikke juridisk, finansiel eller sundhedsfaglig rådgivning fra kvalificerede fagpersoner. Du bør altid indhente konkret vejledning hos fagforening, advokat, revisor eller autoriseret sundhedsperson, før du træffer beslutninger om løn, karriere eller helbred.

Løn kan variere betydeligt afhængigt af:

• Overenskomst og anciennitet
• Geografi (region, kommune, by vs. land)
• Arbejdspladstype (offentlig, privat, selvstændig klinik, sportsklub m.m.)
• Individuelle forhandlinger og resultataftaler

Sundhedsfaglige beskrivelser (f.eks. om rygsmerter) er bevidst holdt overordnede. De kan ikke erstatte en personlig undersøgelse eller behandlingsplan. Oplever du smerter eller andre symptomer, bør du kontakte egen læge eller en autoriseret fysioterapeut.

Dags dato er 02-02-2026. Flere af de kilder vi refererer til, er fra tidligere år; løn- og benchmarktal kan derfor have ændret sig. Vi angiver altid artikel-titel og link, så du kan se den originale kontekst og tidsstempel – eksempelvis:

• “Stor oversigt: Så meget tjener du i 65 forskellige jobs” – Alt for Damerne, 03-04-2024
• “Fysioterapeuter afviser overbehandling” – DR, 20-06-2014
• “Lækket udkast: Disse faggrupper får ‘for meget’, og disse får ‘for lidt’ i løn” – TV 2, 26-05-2023
• “Lændesmerter – lave rygsmerter” – Sundhed.dk, senest opdateret 2025

Brug informationen som et startpunkt. Spørg altid efter konkrete tal og vilkår hos den aktuelle arbejdsgiver eller i den relevante overenskomst, og opdater dine forventninger i takt med inflation, overenskomstfornyelser og nye politiske tiltag.

Hvad tjener en fysioterapeut i Danmark? Gennemsnit, median og kontekst

Ifølge den seneste offentligt tilgængelige opgørelse fra Danmarks Statistik (bearbejdet af CEPOS og bragt af Alt for Damerne, 03-04-2024) tjente en “Fysioterapeut mv.” i gennemsnit 40.400 kr. om måneden i 2022. Beløbet er inkl. pension og alle uregelmæssige løndele, men ekskl. overarbejde.

Til sammenligning indbragte den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark 46.972 kr./md., mens medianlønnen lå på 42.319 kr./md. i samme datagrundlag. Opgørelsen:

• omfatter basisløn, pension, personalegoder, genetillæg og evt. bonus
• udelukker ledere, elever/ungarbejdere
• skelner ikke mellem offentlig, privat eller selvstændig sektor

Kategorien “Fysioterapeut mv.” spænder vidt: klinik- og afdelingsfysioterapeuter på hospitaler, rehabiliterings-fysioterapeuter i kommuner, privatpraktiserende med egen omsætning samt niche­specialister (fx idræts- eller neurologisk fysioterapi). Derfor vil din personlige løn ofte ligge højere eller lavere end gennemsnittet afhængigt af:

1. Sektor: Overenskomststyret offentlig grundløn vs. individuelt forhandlet privatløn.
2. Anciennitet og tillæg: kvalifikations-/funktionstillæg, genetillæg for aften/nat.
3. Geografi: efterspørgsel, pendlingskompensation og klinik-tæthed varierer.
4. Speciale og ansvar: avancerede kompetencer eller ledelsesansvar kan løfte lønnen.

Bemærk datoen: Tallene er fra 2022. Siden da er der landet nye overenskomster og generelle lønstigninger i både 2023, 2024 og (forhåbentlig) 2025. Dermed er 40.400 kr. et historisk pejlemærke – ikke en nutidig facitliste.

Praktisk tommelfingerregel til din næste kontraktforhandling eller jobansøgning:

• Sammenlign grundløn + pension + faste tillæg i stillingsopslaget med ≈ 40.000 kr.
• Læg derefter 5-10 % oveni for inflation og de seneste overenskomstforbedringer.
• Kræv altid konkrete tal fra arbejdsgiver og få klarhed over eventuelle bonus- eller omsætningsmodeller.

Så undgår du at acceptere en løn, der i 2026 føles som 2022-niveau.

Offentlig, privat og selvstændig: sådan påvirker arbejdspladsen lønnen

Hvor du vælger at arbejde, er den enkeltfaktor, der flytter fysioterapeuters lønniveau mest. Nedenfor får du den korte logik for de tre hovedveje – og faldgruberne, der ofte glemmes, når man sammenligner lønsedler.

1) Offentlig ansættelse – hospital eller kommune

• Lønnen følger overenskomster, hvor grundlønnen er fastsat i løntrin (typisk trin 4-8 ved start) og stiger med anciennitet.
• Pension er høj (aktuel standard ca. 15-17 % af lønnen).
• Genetillæg for aften/nat/helligdage er defineret centralt og udbetales automatisk.
• Tillæg kan forhandles lokalt: funktionstillæg (fx neuro-, idræt-, sårteam) og kompetencetillæg (efteruddannelse, diplom).
• Fordel: forudsigelig lønudvikling og barsels-/ferierettigheder.
  Ulempe: små spring mellem løntrin, begrænsede muligheder for bonus.

2) Privat ansættelse – klinikker, virksomheder og forsikringsmarkedet

• Lønfastsættelsen er fleksibel. Mange klinikker bruger en omsætningsmodel (fx 60/40-deling til behandler/klinik).
• Pensionsprocenten er til forhandling (ofte 0-10 %). Sørg for at få tallet skrevet ind i kontrakten.
• Bonus, provision og resultatløn er almindelige – men spørg ind til baseline (hvad er “0-punktet”?) og loft.
• Arbejdstid kan ligge uden for 8-16, men genetillæg er ikke givet; aftal kompensation for sene tider og weekender.
• Fordel: høj indtjeningsmulighed ved stor patientstrøm.
  Ulempe: større indkomstsving og begrænset jobsikkerhed, hvis kalenderen tørrer ud.

3) Selvstændig – ejer eller lejer i klinik

• Din “løn” = omsætning minus udgifter (husleje, sekretær, journalsystem, udstyr, forsikring, feriepenge til dig selv mm.).
• Indtjeningen styres af patientgrundlag, henvisninger og lokale priser (ydernummer vs. “ren privat” klinik).
• Husk at budgettere med egen pension og sygdoms-/barselsdækning.
• Fordel: fuld frihed og høj loftsindkomst.
  Ulempe: ingen garanteret minimumsløn og højere administrativ byrde.

---

Finansieringsstrømme, der flytter på privat- og selvstændig indtjening

Kronikere og borgere med svært handicap kan få vederlagsfri behandling betalt af kommunen. Det betyder ofte flere ugentlige besøg og stabil omsætning for klinikker med ydernummer.

En DR-artikel (“Fysioterapeuter afviser overbehandling”, 20-06-2014) viste, at udgiften pr. borger i 2013 lå på ca. 150 kr. i Region Nordjylland mod 107 kr. i Region Hovedstaden. Tallet er gammelt, men illustrerer to ting:

1. Efterspørgslen kan variere markant mellem regioner.
2. Politiske/administrative justeringer påvirker aktivitetsniveau og dermed indtjening i praksissektoren.

---

Løn i sport og eliteklubber (relevant for irsk fodbold-læsere)

• Deltidskonsulenter: typisk 5-15 timer/uge til 350-600 kr./time plus evt. kilometerpenge.
• Fuldtidsstillinger: 30-45.000 kr./md. afhængigt af liga, budget og rejseomfang.
• Kampdage, træningslejre og internationale turneringer påvirker arbejdstiden. Genetillæg er sjældent overenskomstbaserede, så aftal konkret honorering pr. kamp eller pr. døgn.
• Pension kan mangle – lav din egen ordning eller forhandl mindst 8-10 % inkl.

---

Praktisk tjekliste før du siger ja

• Hvilken sektor/overenskomst gælder?
• Pensionsprocent og hvem indbetaler hvad?
• Arbejdstidsnorm pr. uge og forventet fordeling dag/aften/weekend.
• Genetillæg – hvilke satser og hvornår udløses de?
• Kompetence- og funktionstillæg – hvad gives for specialkurser, master- eller diplom?
• Efteruddannelsesbudget – beløb pr. år eller timer med løn?
• Omsætningsdeling/bonus – procentsats, baseline, loft og opsigelsesvarsel.

Brug listen til at sammenligne tilbud side om side – så du undgår at blive blændet af et højt grundtal, men overser pension eller tillæg, der kan være tusindvis af kroner værd.

Tillæg, pension og det samlede lønbillede – og hvorfor sammenligning er svær

Når du kigger på et jobopslag eller sidder i lønforhandling som fysioterapeut, er grundlønnen kun én brik. Det samlede billede – den såkaldte total compensation – kan indeholde flere dele, som hver især kan flytte bundlinjen betragteligt.

• Grundløn – fastsat efter løntrin (offentlig) eller individuel aftale (privat).
• Kvalifikations- og funktionstillæg – fx ekstra for idrætsfysioterapi-certifikat, ledelsesopgaver eller særlige ansvarsområder som “rygambassadør”.
• Genetillæg – betaling for aften, nat, weekend og helligdage. Nogle overenskomster har faste procenter; i privat regi skal de forhandles.
• Pension – typisk 17,2 % i det offentlige (pr. 2026), men alt fra 0 – 12 % er set privat. Lav sats betyder reallønsnedgang på sigt.
• Personalegoder – fx fri telefon, frokostordning, fri parkering, sundhedsforsikring, fitness.
• Uregelmæssige løndele – bonus, omsætningsafregning, provision fra salg af træningsudstyr eller diagnosticeringstjek.
• Efteruddannelsesmidler – kurser, kongresgebyrer, supervision; værdi både fagligt og økonomisk.

På papiret ser to stillinger måske ens ud, men når procenten for pension, mængden af aftenvagter eller muligheden for bonus varierer, kan forskellen i reel årlig indtægt være 5-10 % – eller mere. Derfor er direkte sammenligning “brutto” svær og ofte misvisende.

Lønstrukturkomitéen (2023) forsøgte at lave en objektiv måling af “fair” løn via en såkaldt LEU-model. Her blev faktiske lønninger (inkl. tillæg og pension) holdt op mod en beregnet LEU-løn. Ifølge et lækket udkast omtalt af TV 2 (26-05-2023) blev nogle faggrupper vurderet til at få “for meget”, andre “for lidt”. Men komitéen selv pointerer, at:

• Overarbejde registreres forskelligt – hospitalsfys’er tæller måske alt i vagtplanen, mens privatpraktikere laver “gratis” ekstraarbejde uden registrering.
• LEU siger intet om efterspørgsel, ansvar for omsætning eller rekrutteringspres.
• Derfor kan man ikke udlede én korrekt eller retfærdig løn – politiske prioriteringer vil altid spille ind (bl.a. i de ~3 mia. kr. regeringen har afsat til offentligt lønefterslæb).

Hvad betyder det for dig i praksis? Brug checklisten her ved næste forhandling:

1. Kend dit løntrin og din pensionsprocent (offentlig). Det er fundamentet.
2. Kortlæg vagtmønstre – hvor mange aften-, nat- og helligdage forventes? Regn brutto til nettoløn.
3. I privat eller selvstændig sektor: få alle tal på bordet for bonus/omsætningsmodel – baseline, fordelingsnøgle, loft/gulv og hvad der sker ved sygdom/ferie.
4. Synliggør dine kompetencer – certificeringer, efteruddannelse, ledelsesansvar – og prissæt dem; de vægter i både LEU-logik og arbejdsgivers værdiopfattelse.
5. Regn totalpakken om til årsløn inkl. pension og sammenlign først derefter på tværs af job.

Med andre ord: Jo bedre du mestrer “tillægs-tetris”, desto stærkere står du, når kontrakten skal underskrives.

Karriereveje: specialer, efteruddannelse og vejen ind i sportens verden

Fysioterapeutuddannelsen åbner døre til langt mere end den klassiske briks i klinikken. Nedenfor finder du et overblik over fem hovedspor, hvad de typisk indebærer, og hvordan de kan påvirke din indtjening – med særligt fokus på mulighederne i sportens verden.

1. Kliniske spor – Hospital, kommune og privat praksis

• Hospital: Arbejde på ortopædkirurgiske, neurologiske eller medicinske afdelinger. Lønnen følger regionernes overenskomst med trinvise lønstigninger og tydelige genetillæg for aften/nat.
• Kommune: Primært rehabilitering, genoptræning og forebyggende hjemmebesøg. Lønstrukturen minder om hospitalernes, men funktionstillæg (fx for specifikke målgrupper) kan variere lokalt.
• Privat praksis: Muskuloskeletal behandling dominerer, men mange klinikker specialiserer sig i neurologi, børne- eller geriatrifysioterapi. Her svinger lønnen mere – fra fast månedsløn til omsætningsprocent; dygtige behandlere i storbyer eller specialiserede nicheklinikker kan ligge markant over gennemsnittet.

2. Specialisering og efteruddannelse

Efteruddannelser som idrætsfysioterapi, manuel terapi, Mulligan, McKenzie, vestibulær rehabilitering eller neurodynamik kan udløse:

• Funktionstillæg i det offentlige (typisk 1.000-4.000 kr. pr. måned afhængigt af forhandlet værdi).
• Højere timepris eller bedre omsætningsdeling i privat praksis, fordi specialkompetencer differentierer dig på markedet.

Tip: Fremhæv konkrete certifikater, kursus­timer og dokumenteret patient­udbytte, når du forhandler.

3. Ledelse og koordination

Teamleder, afdelings­fysioterapeut eller klinikejer giver dig mulighed for at:

• Tjene ledelses­tillæg (offentligt) på ca. 2.000-8.000 kr./md., afhængigt af personale- og budgetansvar.
• Hæve din indkomst betydeligt som selv­stændig, hvis klinikken drives effektivt – men også med højere risiko og udgifter til personale, lokaler og markedsføring.

4. Undervisning og forskning

Ansættelse på professions­højskoler, universiteter eller i forsknings­projekter betyder ofte:

• Løn efter akademisk skala (ca. 35.000-48.000 kr./md. for adjunkt/lektor inkl. pension pr. 2025-tal).
• Mere fleksibel arbejdstid, men krav om publikationer og pædagogisk kompetence.

5. Sport og elite – Vejen ind på banen

I fodboldklubber, forbund og sportsakademier vil du typisk dække:

• Skadesforebyggelse (prehab), load management, testning og akut sidelinje­behandling.
• Rehabilitering, return-to-play-protokoller, rejse- og kampdagsarbejde – ofte aften og weekender.
• Lønspænd: 5.000-15.000 kr. pr. måned for en deltids­konsulent, 35.000-55.000 kr. for fuldtid i danske Superliga-klubber; internationalt kan beløb være langt højere.

Hvorfor muskuloskeletalt speciale hitter

Lænderygsmerter rammer 60-70 % af danskerne mindst én gang i livet og står for ca. 15 % af alle langtidssygemeldinger og 10 % af førtidspensioner. De fleste tilfælde er uspecifikke og bedst hjulpet med aktiv træning, tidlig mobilisering og patient­uddannelse; manuel behandling kan lindre kortvarigt, mens kirurgi sjældent er indiceret.
Kilde: “Lændesmerter – lave rygsmerter”, Sundhed.dk.

Sundheds­disclaimer: Oplysningerne er generelle og kan ikke erstatte individuel vurdering fra læge eller autoriseret sundheds­person.

Konkrete trin: Sådan bevæger du dig ind i sportens verden

1. Opbyg klinisk erfaring i muskuloskeletal fysioterapi på hospital eller i privat praksis (2-4 år giver stærk basis).
2. Tag målrettet efteruddannelse (Diplom i Idrætsfysioterapi, FIFA Diploma in Football Medicine m.fl.).
3. Søg praktik eller volontørrolle i lokale klubber – opbyg netværk og logbog over cases, return-to-play-forløb og skades­statistikker.
4. Samarbejd tæt med trænere, læger og fysisk træner om load management og præstations­analyse.
5. Forhandl dine vilkår: Aftal honorar, arbejdstid, rejsetillæg samt kompensation for kampe uden for normal arbejdstid – aften/weekend er oftest ikke dækket af offentlige genetillæg.

Med den rette kombination af kliniske kompetencer, specialiseret viden og branche­netværk kan du placere dig som en efterspurgt ressource – både på banen og på lønsedlen.