Eksplosiv action, fandenivoldsk humor og et strejf af irsk stjernedrys. Når The A-Team ruller over lærredet, er det svært at sidde stille – især når holdets karismatiske leder Hannibal portrætteres af Nordirlands egen Liam Neeson. Filmen fra 2010 skruer op for både adrenalinen og latteren, mens fire elitesoldater jagter sandheden bag en forbrydelse, de ikke har begået.

I denne artikel zoomer vi ind på alle de ansigter, der får kuglerne til at flyve og punch-linerne til at sidde: fra den charmerende Face (Bradley Cooper) og den frygtindgydende B.A. Baracus (Quinton ’Rampage’ Jackson) til den lettere excentriske Murdock (Sharlto Copley). Vi kigger også nærmere på birollerne, skurkene, de skjulte cameos – ja, selv instruktør Joe Carnahan hopper foran kameraet.

Er du klar til at opdage, hvorfor The A-Team stadig er ren popcorn-underholdning mere end et årti efter premieren? Så spænd sikkerhedsbæltet og læs med – vi har en plan!

Kort om The A-Team: handling, genrer og tone

“The A-Team” kaster os hovedkulds ind i et højoktan eventyr om fire Special Forces-veteraner – Hannibal, Face, B.A. og Murdock – der falsk anklages for at have stjålet amerikanske statsmidler under en kaotisk mission i Irak. Efter en spektakulær flugt fra hver sin militærfangelejr samler kvartetten sig for at rense deres navne, afsløre de virkelige bagmænd og – i bedste A-Team-stil – levere et par eksplosive visitkort undervejs.

Handlingen drives af et klassisk “mand-på-flugt”-plot, der hele tiden skruer op for skalaen: fra mexicanske ørkener til tyske højhastighedsjagter og luftkampe over L.A. Filmen læner sig tungt ind i tre overlappende genrer:

• Action: Overdrevne stunts, tanks der falder ud af fly og kugler, der regner som konfetti.
• Komedie: Sylespidse one-linere, drillende kammerateri og velplacerede Murdock-skøre streger holder tonen let, selv når alt eksploderer.
• Kriminalitet: En heist-struktur med forræderi, dobbeltspil og jagten på en forsvunden trykkeriplade, der kan printe $100-sedler, giver historien et snedigt plot-twist pr. reel.

Resultatet er en film, hvor adrenalinen pumper, men hvor grinene kommer lige så hurtigt som kuglerne. Instruktør Joe Carnahan mixer 80’ernes kultserie-ånd med moderne blockbuster-energi, så hver sekvens føles som en tegneserie, der er blevet levende: høj på farver, humor og heroisk holdånd. Det er netop balancen mellem den selvbevidst over-the-top action og den muntre tone, der gør “The A-Team” til en fornøjelig popcornfilm – også et årti efter premieren.

Hovedrollerne: hvem spiller Hannibal, Face, B.A. og Murdock?

Liam Neeson som John “Hannibal” Smith giver holdet sin strateg og faderfigur. Neesons markante autoritet – kendt fra roller som Bryan Mills i “Taken” – gør ham til en naturlig leder, der altid har “a plan”. Hannibal holder hovedet koldt, når missionerne eskalerer, og sætter med sin cigarbidte humor tonen for resten af gruppen. Han er manden, der kan få selv de mest vanvittige idéer til at virke plausible, hvilket er alfa og omega, når kvartetten må improvisere sig ud af både fængsler og fly i frit fald.

Bradley Cooper som Templeton “Face” Peck er holdets glatte fidusmager og charmør. Cooper – dengang netop brudt igennem med “The Hangover” – spiller Face som en blanding af playboy og toptrænet operativ. Han skaffer alt fra falske ID-kort til pansrede køretøjer med et blink i øjet, og kemien mellem ham og Neeson spejler mentor-/lærling-dynamikken. Samtidig fungerer Face som publikums øjne ind i gruppen: hans sarkasme og forbløffelse, når planer lykkes på det yderste mandat, forstærker filmens humoristiske tone.

Quinton “Rampage” Jackson som Bosco “B.A.” Baracus bærer den fysiske pondus, som Mr. T gjorde ikonisk i 80’er-serien. Den tidligere UFC-mester bringer autentisk kampsportstyrke ind i rollen, men filmen giver ham også et hjerte: B.A. kæmper med sin samvittighed og sin frygt for at flyve – et tilbagevendende komisk benspænd, der konstant sætter ham i clinch med Murdock. Jacksons rå energi suppleres af et overraskende komisk timing, der gør, at B.A. aldrig bare bliver “muskelknoglen” i baggrunden.

Sharlto Copley som H.M. “Howlin’ Mad” Murdock tilfører et kaos-element til teamet. Den sydafrikanske skuespillers legesyge accent-skiften og kropskomik gør Murdock til filmens wild card: en certificeret galning, der samtidigt er et pilotgeni. Copley balancerer skør mimik med øjeblikke af skarp intelligens, så man forstår, hvorfor holdet-trods alt-stoler på ham, når de skal lande en helikopter på en motorvej eller flyve en tank.

Sammen udgør de fire karakterer en klassisk actionkvartet: hjernen (Hannibal), ansigtet (Face), musklerne (B.A.) og galningen (Murdock). Filmen lever højt på den interne drilleri, hvor Neeson holder tøjlerne stramt, mens Cooper og Copley fyrer one-liners af, og Jackson grynter utilfreds men loyalt følger trop. Deres dynamik sikrer, at selv de mest overdrevne actionsekvenser føles jordnære, fordi vi mærker venskabet og den gensidige respekt bag al fægtningen. Det er netop denne balance mellem bromance, ballade og brag, der gør “The A-Team” til en to-timers adrenalinindsprøjtning, man gerne genser.

Centrale biroller og antagonister

Filmens puls holdes i gang af et helt galleri af markante biroller, der hver især komplimenterer Hannibal og co.’s højspændte eskapader. Deres motivationer spænder fra såret stolthed til kold kynisme, og netop denne mangfoldighed af modstandere gør missionen for A-Team både uforudsigelig og personlig.

Jessica Biel – Charisa Sosa

Som hårdtslående militær­efterforsker i rang af kaptajn jagter Sosa det team, hun tidligere arbejdede side om side med. Hendes relation til Face er fyldt med sarkasme, gensidig respekt – og uforløste følelser – hvilket giver et romantisk modspil til kugleregnen. Biel balancerer rollen med både autoritet og glimt i øjet, så Sosa fremstår som langt mere end blot ”kærligheds­interessen”.

Patrick Wilson – Lynch
CIA-manden Lynch er filmens egentlige dukkefører: smilende, manipulerende og strategisk flere træk foran alle andre. Wilsons glatte charme skjuler en bundløs opportunisme, og netop hans evne til at lege både ven og fjende gør ham til A-Teamets farligste modstander – en mand, der hellere brænder hele brættet ned end selv at tabe.

Gerald McRaney – General Morrison
McRaney giver Morrison tyngde som den højtdekorerede mentor, der sælger sine soldater ud for egen vinding. Svigtet fra en faderskikkelse sætter følelsesmæssige spændinger i gang, der driver plottet frem: Teamets flugt starter og slutter med ønsket om at renvaske deres navn – og få skovlen under manden, der forrådte dem.

Brian Bloom – Pike
Pike er den hands-on lejesoldat, der udfører det beskidte arbejde for Lynch. Bloom – som også er medforfatter på manuskriptet – spiller ham som en iskold, nærmest poetisk voldelig specialist. Hans opgør med B.A. leverer filmens mest brutale nærkampe og underbygger fortællingen om, at A-Teamet er oppe imod en værdig fysisk trussel.

Henry Czerny – Director McCready
Czerny dukker op som det bureaukratiske ansigt for CIA’s øverste lag. Hvor Lynch opererer i marken, repræsenterer McCready den anonyme institutionelle magt – en subtil, men vigtig rolle, der antyder en endnu større politisk sump, end filmen direkte viser.

Yul Vazquez – General Javier Tuco
I åbningssekvensen lægger Vazquez ud som hyperenergisk mexicansk narkogeneral. Hans farverige ekscentricitet sætter tempoet for filmens tone: overdrevet, morsom og stadig farlig. Selvom Tuco forsvinder efter første akt, er det hans konfrontationer, der viser A-Teamets opfindsomhed under pres.

Rundt om kerne­skurkene finder vi desuden Maury Sterling som Gammons, Terry Chen som Ravech og Omari Hardwick som Chopshop Jay – figurer, der kortvarigt krydser A-Teamets vej og tilfører små islæt af humor, teknisk snilde eller ren råstyrke. De mange ansigter bag fjendens linjer giver missionen flere lag og holder publikum i konstant tvivl om, hvem der egentlig kan stole på hvem.

Sammen skaber disse biroller et velafbalanceret modtryk til de fire hoved­figurer; uden dem ville Hannibal ikke have nogen at udtænke planer imod, Face ingen at charme uden om, B.A. ingen at banke – og Murdock ingen at drive til vanvid med sine udskejelser. Resultatet er en fjollet, men effektiv cocktail af intriger, heftige shoot-outs og charmerende one-liners, der fortsat får The A-Team til at føles sprællevende over et årti efter premieren.

Cameos og påskeæg i The A-Team

Som en kærlig hilsen til fans af den originale tv-serie drysser filmen flere små overraskelser ud undervejs. To af dem er de oprindelige A-Team-medlemmer selv. Dirk Benedict – der spillede Face fra 1983-serien – dukker kort op som Pensacola Prisoner “Milt”. Scenen er hurtig, men læg mærke til hans brede smil til den nye Face (Bradley Cooper): et elegant generationsskifte på få sekunder.

Lige efter hospitalflugten i Tyskland møder vi Dwight Schultz, den oprindelige Murdock. Han er krediteret som German Doctor #1 og giver Sharlto Copleys moderne Murdock et diskret psykologisk “tjek” – en metakommentar til Schultzs egen rolle som den evigt skøre pilot. Hør især efter, når han mumler “You’re crazy… like me,” en replik, der blev improviseret på settet og godkendt af instruktør Joe Carnahan netop fordi den prikker kærligt til seriens arv.

Instruktøren selv kan heller ikke holde sig væk fra lærredet. Joe Carnahan spiller den snakkesalige kommunikationsmand Mike “The Operator”, der hjælper teamet med at orkestrere deres spektakulære røveri i Bagdad. Cameoen varer under et minut, men læg mærke til headsettet med et lille “JC”-klistermærke – Carnahan kalder det sin ‘signatur’ i flere af sine film.

Ud over selve cameos gemmer filmen på en håndfuld påskeæg:

• Hannibals evigt glødende cigar er håndrullet af samme mærke som i tv-serien (Montecito No. 2).
• Den sorte GMC-van med den røde stribe optræder kort i en container under dok-sekvensen – blink, og du misser den.
• Replikken “I love it when a plan comes together” bliver sagt to gange; anden gang akkompagneres den af en diskret trompetversion af seriens tema på soundtracket.
• Nummerpladen “AME 2010” på Face’ Corvette er en reference til seriens amerikanske produktionskode “A-TEAM, 001” og filmens udgivelsesår.

Holder du øjnene åbne for disse detaljer, får du en ekstra belønning: en film, der ikke blot genopfinder The A-Team, men også omfavner sin arv med et glimt i øjet.

Bag kulissen: instruktør, producenter og selskaber

The A-Team er ikke bare et effektivt stykke popcorn-underholdning på lærredet, men også resultatet af et erfarent kulisseteam, der formåede at genopfinde 80’er-kultserien til det 21. århundrede.

Instruktøren Joe Carnahan stod i spidsen for projektet – udvalgt netop fordi hans CV (bl.a. Narc og Smokin’ Aces) kombinerer rå, kinetisk action med tonstung attitude og skæve grin. Carnahan arbejdede tæt sammen med seriens oprindelige skaber, Stephen J. Cannell, for at sikre, at filmens kaos-koreograferede eksplosionsfest stadig havde den selvironiske charme, der gjorde TV-forlægget populært. Sideløbende holdt instruktøren den visuelle stil nede på jorden med håndholdt kamera og hurtige jump-cuts, hvilket gav filmen en næsten dokumentarisk puls midt i de overdrevne stunts.

Producentholdet var et helt lille A-team i sig selv:

• Iain Smith (bl.a. Children of Men) stod for det daglige produktionsmaskineri og de internationale optagelser.
• Stephen J. Cannell fik rollen som ”canon-vogter” og sikrede kontinuiteten til TV-universet.
• Tony Scott – actionikonet bag Top Gun og Man on Fire – fungerede som kreativ mentor. Hans sans for stiliseret action kan mærkes i filmens helikopter-og-high-rise-sekvenser.
• Jules Daly og Spike Seldin varetog blandt andet castings og stunt-koordinering, mens de holdt budgettet under de 110 mio. dollar.
• Alex Young, tidligere produktionschef hos 20th Century Fox, pressede på for, at filmen skulle have blockbuster-scope snarere end nostalgisk nicheappel.

På selskabssiden var 20th Century Fox naturligt nok drivkraften – studiet ejer rettighederne til originalserien. Gennem Scott Free Productions (Tony og Ridley Scotts selskab) blev de visuelle effekter løftet til et niveau, der matcher tidens superheltefilm, mens Dune Entertainment bidrog med finansiering og skatteoptimering via Canada-optagelserne. Mindre, men vigtige, virksomheder som Phoenix Film Partners, Stephen J. Cannell Productions, Top Cow Productions, Big Screen Productions og Ingenious Media hjalp med alt fra rettighedsclearing til merchandise-aftaler.

Samarbejdet mellem de mange producenter og selskaber gav Carnahan friheden til at forene sprængstof, slå-pås og hurtigmundede one-liners uden at gå på kompromis med tempoet. Resultatet er en film, hvor hver kugle, joke og flyvende tank lugter langt væk af både blockbuster-ambition og oprigtig kærlighed til det originale A-Team.

Udgivelsesfakta: dato, spilletid og sprog

Biografpremiere: 9. juni 2010 drog The A-Team verden rundt med et brag, da Fox sendte de fire løsslupne elitesoldater ud på lærredet. Filmen er optaget og produceret i USA, og det er tydeligt i måden den ubekymret blander bulder-amerikansk action med glimt i øjet.

Spilletid: 119 minutter. Det er lige præcis to timer (minus én cigarpause til Hannibal) fyldt med højoktan biljagter, flyvende tanks og mere verbal ping-pong, end man skulle tro muligt på så kompakt en spilletid.

Sprogspor: Originalt tales filmen på engelsk – Liam Neesons karakteristiske stemme og Bradley Coopers rappe replikker gør sig bedst ufiltreret. Til det internationale publikum udkom den samtidig med lyd- og tekstspor på Deutsch, Español, Français og det mere sjældent hørte Kiswahili, så stort set alle kan være med, når A-holdet fyrer vittigheder og missiler af i én og samme bevægelse.

Hvorfor filmen stadig underholder

Der er gået mere end et årti siden The A-Team ramte biograflærrederne, men filmen føles stadig frisk, når man trykker play. Det skyldes først og fremmest den elegante balance mellem tre ingredienser, som sjældent blandes så ubesværet: højspændt action, skæve grin og ukuelig holdånd. Resultatet er en film, der kan samle både fans af rene adrenalinsus og dem, der bare vil have et charmerende eventyr med rappe replikker.

• Action-sekvenser med glimt i øjet
  Instruktør Joe Carnahan orkestrerer biljagter, faldskærmsudspring og en flyvende kampvogn (!) med en let selvironi, der aldrig lader eksplosionerne tage sig selv alt for højtideligt. Man føler pulsen stige, men får samtidig lov at grine af overdrivelserne.
• Uimodståelig kemi mellem Neeson, Cooper, Jackson og Copley
  Hannibals strategiske snuhed, Face’ charme, B.A.’s bulldozer-attitude og Murdocks vanvittige spontanitet er filmens bankende hjerte. Når de fire mundhugges eller redder hinanden i sidste sekund, minder de os om, hvor underholdende venskabelig rivalisering kan være.
• One-liners der lander
  Manuskriptet er spækket med citatvenlige replikker (”I love it when a plan comes together!”) leveret med timing, som gør, at grinene klapper lige oven i hvert brag.
• Nostalgi uden støv
  Fans af 80’er-serien får masser af nik – fra cameo-optrædener til ikoniske vanen – men filmen står også på egne ben. Kender man ikke forlægget, bliver man blot mødt af en moderne, selvironisk blockbuster.
• Tempo, der aldrig dykker
  Med en spilletid på 119 minutter er der ingen fyld: hver scene driver enten plottet frem eller skruer op for karakterernes indbyrdes dynamik. Det gør filmen ideel til en spontan filmaften, hvor man ikke vil risikere dødvande.

Den største årsag til, at The A-Team stadig holder, er måske, at den tager sit publikum seriøst – men ikke sig selv. Filmen ved, at den er et stykke overdådigt popcorn-underholdning, og den omfavner rollen med sjældent overskud. Spændingen er ægte, farvepaletten pulserer, punchlines rammer, og man forlader sofaen med ét mantra i hovedet: ”Teamwork makes the dream work.” Så enkelt – og så effektivt.