Millionregn eller småpenge? Når snakken falder på “direktørløn”, forestiller de fleste sig guldure, firmabiler og svimlende aktiepakker – men hvor stort er springet egentlig fra Bryggen til Brøndby, fra Mærsk-kontoret til masterclass-kontoret i en Superliga-klub? Og hvad betyder det for fodboldens økonomi, at én topchef scorer på en uge, hvad en sportsdirektør bruger en sæson på?

I denne artikel løfter vi sløret for det overraskende lønhierarki, som normalt er gemt bag lukkede døres regnskabsnote 5. Vi spænder fra C25-giganter som Novo Nordisk og Carlsberg til de mere jordnære – men stadig milliontunge – lønchecks i dansk fodbold. Undervejs får du konkrete tal, kilder og cases, der viser, hvorfor en CEO i dag kan tjene 50 mio. kr., mens en fodbolddirektør “må nøjes” med tre.

Der er ingen moralsk pegefinger her – kun et nøgternt blik på hvad der bestemmer lønnen, hvorfor forskellene er så enorme, og hvordan de måles. Kort sagt: Follow the money, og lær at læse de regnskabsmæssige finurligheder, der gør millionerne svære at sammenligne.

Er du klar til at se, hvor pengene egentlig bliver af? Så spænd sikkerhedsselen – vi begynder med et hurtigt reality-check i toppen af dansk erhvervsliv og slutter på tribunen med Superligaens direktører.
Velkommen til lønnen bag facaden.

Disclaimer og metode: Hvad mener vi med ”direktørløn”?

Irsk Fodbold stiller i denne artikel skarpt på, hvad en direktør egentlig koster, men afsnittet her er vigtigt: Oplysningerne tjener udelukkende til perspektiv, ikke som personlig økonomisk rådgivning. Hverken redaktionen eller undertegnede kender din privatøkonomi, og vi giver ingen anbefalinger om investering, karriere- eller lønforhandling.

Begrebet “direktørløn” dækker normalt flere byggeklodser, som det er nyttigt at holde adskilt:

• Fast grundløn – den månedlige løn, der tikker ind uanset resultat.
• Årlig bonus – kortsigtet incitament, typisk afhængig af omsætning, EBIT eller sportslige KPI’er.
• Langsigtede aktieprogrammer (LTI) – tildeles og indregnes efter internationale regnskabsstandarder (IFRS), men udbetales ofte først efter 2-4 år og kan svinge med aktiekursen.
• Pension – arbejdsgiverens indbetalinger, som ikke altid specificeres i presseomtaler.
• Frynsegoder – eksempelvis firmabil, bolig, rejseforsikring eller flyttegodtgørelse.

Særligt aktiebaseret vederlag giver let misforståelser, fordi det regnskabsføres som en omkostning, allerede når aktierne tildeles, mens kontantudbetalingen først sker, når aktien endeligt frigives. Det blev illustreret, da TV 2 den 28/02/2025 måtte rette Pandora-topchef Alexander Laciks 2024-løn fra 61,4 mio. kr. (regnskabsført udgift inkl. LTI) til 50,6 mio. kr. i faktisk vederlag (kilde).

Derudover kan regnskabsperioden skævvride en sammenligning. Brøndby IF rapporterede eksempelvis et forlænget regnskabsår på 18 måneder for 2023/24. For at sammenligne med andre virksomheder må man derfor omregne tallene til et årligt niveau (Tipsbladet, 04/10/2024).

Alle beløb, vi citerer i artiklen, er indsamlet og dobbelttjekket pr. 10-02-2026. Nye regnskaber, rettelser eller ledelsesskift kan naturligvis ændre billedet, så brug tallene med sund fornuft og en opdateret kildekritik.

Toppen af isbjerget: Så meget tjener C25-direktører i 2024/25

643 millioner kroner. Så stor var den samlede pose, de 21 administrerende direktører i det danske C25-indeks delte imellem sig i det seneste regnskabsår 2024/25 (kilde: TV 2 Business, 27/02/2025). Bag tallet gemmer sig et markant lønspænd, der viser, hvor stejlt hierarkiet er på toppen af dansk erhvervsliv.

Hvornår bliver “meget” til “uhørt meget”? Ifølge samme opgørelse tjener den lavestlønnede C25-chef lidt over 1 million kr. om måneden (≈ 12 mio. kr. årligt), mens de højest aflønnede kan indkassere det beløb på blot syv dage. De mest iøjnefaldende eksempler i 2024 illustrerer spændet:

1. Pandora – Alexander Lacik: 50,6 mio. kr.
   • Omfatter 2,2 mio. kr. i flyttegodtgørelse.
   • TV 2 har efterfølgende præciseret forskellen mellem den regnskabsførte udgift og det faktiske kontantvederlag.
2. Mærsk – Vincent Clerc: 48,3 mio. kr.
   • Verdens næststørste containerrederi giver topchefens løn en tyngde, der matcher selskabets skala og indtjening.
3. Rockwool – Jens Birgersson: 20,5 mio. kr. i fratrædelsesbonus
   • Udbetalt i forbindelse med ledelsesskifte – et eksempel på, at fratrædelsespakker kan blæse de enkelte årstal kunstigt op.

I den modsatte ende af lønlisten befinder en håndfuld C25-chefer sig “nede” omkring 12-15 mio. kr. årligt – stadig astronomisk for de fleste, men altså kun en brøkdel af branchens superlønninger.

Direktørernes indtjening skal også ses i lyset af virksomhedernes resultater. De 21 børsflagskibe leverede tilsammen et overskud på 272 mia. kr. i samme periode, hvilket giver en – om end kontroversiel – ramme for aflønningen. Fortalere peger på, at én promille af overskuddet stadig kan være tocifret millionbeløb, mens kritikere fremhæver det stigende løngab til både medarbejdere og samfundets bund.

Historien gentager sig – Bare større tal

Lønfesten er ikke ny. En DR-opgørelse fra 2018 viste allerede dengang høje niveauer:

• Carlsberg, Cees ’t Hart: 52,5 mio. kr.
• Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen: 41,3 mio. kr.
• Novozymes, Peder Holk Nielsen: 26,1 mio. kr.
• DSV, Jens Bjørn Andersen: 19 mio. kr.
• Ørsted, Henrik Poulsen: 17,3 mio. kr.
• FLSmidth, Thomas Schulz: 15,8 mio. kr.

De nyeste tal viser altså, at lønniveauet på toppen både vedvarende og voksende ligger i den høje ende af million- og ofte tocifrede millionklassen. At bedømme, om det er fortjent eller forfejlet, afhænger af øjnene – og ikke mindst af, om man ser det som prisen for global toptalent eller symptomet på et lønskred uden bremser.

Hvad bestemmer lønnen? Størrelse, sektor og særlige forhold

Ifølge CBS-professor Ken L. Bechmann kan man forklare langt hovedparten af udsvingene i direktørlønninger med tre overordnede variable. I praksis bliver de dog ofte filtreret gennem alt fra headhuntere til kompensationskomitéer, hvilket giver et markant spænd – fra cirka 3 mnok i en Superliga-klub til 50+ mnok i C25-eliten.

1. Virksomhedens størrelse
   Jo flere milliarder der strømmer gennem koncernens top- og bundlinje, desto større ”prisskilt” på CEO’en. Rederigiganten A.P. Møller-Mærsk omsatte i 2024 for over 322 mia. kr. – og Vincent Clerc landede et samlet vederlag på 48,3 mnok. Omvendt ser vi, at mindre børsnoterede selskaber – fx Better Collective eller H+H International – typisk ligger under 10 mnok trods et globalt afsæt.
2. Sektor / branche
   Lægemiddelindustrien er kronisk talenttørstig og globalt skalerbar. Derfor topper Novo Nordisk og Genmab løn-rankingerne, mens selv tabsgivende Zealand Pharma aflønner i den høje ende (LTI-justeret) for at tiltrække forsknings- og markedseksperter. I den anden ende ligger mere regulerede, hjemmemarkedsorienterede brancher – eksempelvis forsyning og bank – som typisk giver lavere grundløn, men kan kompensere gennem pensionsbidrag og bonusordninger.
3. Selskabsspecifikke forhold
   Her taler vi alt fra turnaround-cases til geografisk flytning. Smykkekoncernen Pandora udbetalte i 2024 50,6 mnok til Alexander Lacik, hvoraf 2,2 mnok var flyttegodtgørelse – en pris for at få den rigtige profil på den rigtige adresse. Rockwool måtte af med 20,5 mnok i fratrædelsesbonus ved ledelsesskift, mens DSV kun betalte 2,4 mnok for et enkelt måneders overlap i januar. I banksektoren modtog Sydbanks afgående direktør 11,4 mnok for ni måneders arbejde, fordi kontrakten blev afregnet ”pro rata”.

Selskab (2024)	CEO	Samlet vederlag	Primær forklaring
Mærsk	Vincent Clerc	48,3 mnok	Størrelse (322 mia. kr. omsætning)
Novo Nordisk	Lars Fruergaard Jørgensen	≈ 90 mnok* (*årligt gennemsnit 2017-24)	Sektor + performance (Wegovy-drevet kursfest)
Pandora	Alexander Lacik	50,6 mnok	Særlige forhold (flytning, turnaround)
Brøndby IF	Carsten V. Jensen	≈ 3,1 mnok	Branche (sport), mindre skala

Men hvor meget betyder personen egentlig? Investeringsøkonom Per Hansen (Nordnet) bemærker, at enkelte ledere kan flytte bjerge – fx da Starbucks’ aktie steg markant ved Howard Schultzs midlertidige comeback. Omvendt ruller containerraterne hos Mærsk videre, næsten uanset ”hvem der står ved roret”. TV 2 anslog i 2025, at et hypotetisk farvel til Novo Nordisks topchef kortvarigt ville kunne slette 2 % af markedsværdien – omkring 55 mia. kr. på dagen for analysen.

Konklusionen er klar: direktørløn er ikke én sats, men et resultat af markedsvilkår, branchespecifik konkurrence og individuelle forhandlingssituationer. Derfor kan to direktører, der begge bærer titlen ”CEO”, ende i hver sin ende af lønhierarkiet – fra millionklassen i dansk fodbold til mangemillionklassen på C25’s bonede gulve.

Case: Carlsberg – 44,3 mio. kr. og dansk ledelsesstil

44,3 millioner kroner. Så meget kostede det Carlsberg at have Jacob Aarup-Andersen ved roret i 2024. Beløbet dækker den samlede ”total compensation” – altså både fast grundløn, bonusordninger og de aktiebaserede programmer, som typisk strækker sig flere år frem. Med andre ord er det et årligt snapshot af en flerårig incitamentspakke, ikke nødvendigvis et kontant beløb, der tikker ind på lønkontoen 31. december.

Alligevel placerer de 44,3  mio. kr. Carlsberg-direktøren i den absolutte løntop blandt danske erhvervsledere, kun overgået af enkelte C25-kolleger som Novo Nordisks Lars Fruergaard Jørgensen og Pandoras Alexander Lacik. Til sammenligning svarer 44,3  mio. kr. til:

• ≈ 3,7  mio. kr. pr. måned
• ≈ 850.000  kr. pr. uge
• ≈ 170.000  kr. på en gennemsnitlig arbejdsdag

Det høje niveau vækker let debat, men koncernens størrelse er svær at overse:

• Omsætning omkring 70 mia. kr. årligt
• Aktiviteter i mere end 125 lande
• Over 30.000 ansatte verden over

I den kontekst behøver Carlsberg en leder, som kan navigere i globale valutakurser, råvarepriser, bryggerikøb i Asien og geopolitiske risici – og som samtidig forstår den særlige danske ledelsesstil, hvor man hilser på brygmesteren i gummistøvler på samme måde, som man small-talker med storbankernes investorer i London.

”jordnær” millionløn

Ifølge Kristeligt Dagblad bliver Aarup-Andersen internt beskrevet som ”brændende engageret frem for iskold” – et ledelsesgreb, der passer til Carlsbergs selvforståelse som et bryggeri, der blev født på Valby Bakke, men nu konkurrerer med AB InBev, Heineken og Asahi på verdensscenen.¹

Carlsberg-fonden, der ejer størstedelen af stemmerne i selskabet, har siden 1876 kanaliseret en del af overskuddet til dansk grundforskning, kultur og sociale formål. Når direktørlønnen derfor rammer avisoverskrifterne, bliver kritikken ofte balanceret af argumentet: Høj løn tiltrækker den rette profil, som skaber indtjening – og overskuddet kommer også samfundet til gode.

Historisk tradition for høje vederlag

Aarup-Andersens forgænger, hollandske Cees ’t Hart, stod i 2018 noteret for 52,5  mio. kr.² Det demonstrerer, at Carlsberg ikke blot ved et uheld er røget op i lønstatistikken; højt chefvederlag er snarere en flerårig strategi for at sikre globalt management-talent.

Hvad får carlsberg for pengene?

1. Afkast til aktionærerne: Siden Aarup-Andersen tiltrådte i 2023, har aktien out-performet det brede C25-indeks, hjulpet af robuste marginer og effektiv koststyring.
2. Strategiske sats: Fortsat vækst i Asien og premium-segmenter som 1664 Blanc og Somersby. Direktøren har lagt billet ind på både organisk vækst og opkøbsmuligheder.
3. Klimamål: Bryggeriet er blandt de mest ambitiøse i branchen med ”Zero Carbon Footprint 2030”. Det giver både ESG-point hos investorerne og brandingbooster til Generation Z.

Bundlinjen? 44,3  mio. kr. kan se svimlende ud – især ved sammenligning med en gennemsnitlig dansk årsløn på godt 460.000 kr. Men Carlsberg opererer i en global liga, hvor konkurrenternes topchefer ofte hentes til USA eller Storbritannien på endnu højere pakker. I det lys er aflønningen både markedsbestemt og fonden-forankret: Direktøren skal skabe vækst, sikre kulturel forankring og levere overskud, som både aktionærer og Carlsberg-fonden kan sende videre i forskning og kunst.

Som bryggeriet selv ville sige: ”Det handler ikke kun om øl – men om at løfte glas, industri og samfund på én gang.”

Case: Novo Nordisk – performance-betalt løn i praksis

Hvis man vil forstå, hvorfor direktørløn kan stikke helt af i gode år, er Novo Nordisk det klassiske skoleeksempel. Siden Lars Fruergaard Jørgensen overtog roret i januar 2017, har han – ifølge en gennemgang fra Ekstra Bladet/Finans – samlet set indkasseret omkring 550 mio. kr. i løn og incitamenter. Omsat til gennemsnit svarer det til ca. 90 mio. kr. om året.

Det får de fleste fodboldbosser til at ligne amatører, men det er netop pointen: En stor del af beløbet kommer ikke fra den faste månedsløn, men fra langsigtede aktiebaserede programmer (LTI), der afregnes i takt med Novo Nordisks spektakulære kursstigning. Da selskabets fedmemiddel Wegovy for alvor tog fart i 2023-24, steg markedsværdien med trecifrede milliarder – og så vokser direktørens aktiepakke tilsvarende.

• Fastsat løn: Ca. 13-14 mio. kr. årligt (relativt “beskeden” i C25-sammenhæng).
• Kortsigtede bonusser: 6-10 mio. kr. afhængigt af EBIT, salg o.l.
• LTI/aktieprogrammer: Kan alene udløse 50-70 mio. kr. årligt i gode år – og langt mindre, hvis målene kikser.

CBS-professor Ken L. Bechmann rammer hovedet på sømmet i TV 2’s analyse: »Det høje niveau skal ses i lyset af den meget gode performance. Var aktien gået den anden vej, havde pakken set helt anderledes ud.«

Historisk perspektiv hjælper også. DR’s opgørelse viste allerede i 2018 en årsløn til Fruergaard Jørgensen på 41,3 mio. kr. – op fra 31,8 mio. kr. i 2017. Dengang virkede tallet højt; i dag ligner det et startgebyr.

Case-pointen er altså todelt:

1. Lønnen følger værdiskabelsen. Når Novo Nordisk rydder det globale marked for fedme-lægemidler, bliver topledelsen belønnet i samme tempo.
2. Sammenlign ikke æbler og bananer. Den kontante løn er én ting, den regnskabsførte værdi af aktieprogrammer noget andet, og den faktiske kontante udbetaling i et givent år kan være en tredje.

Dermed illustrerer Novo-casen, hvorfor en direktørløn på papiret kan sprænge skalaen, mens andre – f.eks. en Superliga-direktør med 3-4 mio. kr. i løn – stadig kan være relativt velbetalt i sin egen branche. Kontekst er alt, når man spørger: Hvad tjener en direktør?

Fodboldens direktører: Hvor ligger lønnen i en Superliga-klub?

Hvor lander en »fodbolddirektørs« løn egentlig, når man sammenligner med erhvervslivets mastodonter? Svaret er, at top-fodbolden befinder sig i et mellemleje: lønnen er markant lavere end C25-chefernes 40-50  mio. kr. årligt, men fortsat høj i forhold til den gennemsnitlige danske lønmodtager.

Det tydeligste indblik får vi fra Brøndby IF, som i det seneste forlængede regnskabsår (18 måneder) har været meget detaljeret i sin aflønning af nøglepersoner:

• Carsten V. Jensen, fodbolddirektør
  4,7 mio. kr. i fast løn for 18 mdr.  ≈ 3,1 mio. kr. på årsbasis
  + 1,7 mio. kr. i bonus (sportslige/resultat­baserede KPI’er)
• Ole Palmå, adm. direktør
  1,8 mio. kr. i fast løn for 12 mdr. (årsløn)
  + 1,3 mio. kr. i bonus for de 18 mdr.

Begge kontrakter kan ifølge regnskabet opsiges af klubben med 12 måneders varsel (direktørerne selv har seks måneders varsel), og der er ingen ekstra »gyldne håndtryk« ud over løn i opsigelsesperioden. Til gengæld udgør bonusserne næsten 30 % af den samlede kompensation – et incitament til at levere både på banen og på bundlinjen.

Klubben endte dog perioden med et underskud på 104,2 mio. kr. Det rejser de klassiske governance-spørgsmål, man også ser i erhvervslivet: Skal bonus udbetales, når regnskabet er rødt? Hvordan vægtes sportslige mål (placering i Superligaen, europæisk kvalifikation, spillersalg) versus finansielle (EBITDA, omsætning)? Brøndby-casen illustrerer, at selv om beløbene er mindre, er dilemmaerne kopier af dem, vi kender fra C25.

Et hurtigt kig rundt i ligaen bekræfter billedet:

• Parken Sport & Entertainment (F.C. København) har historisk ligget omkring 4-6 mio. kr. i årlig direktionlønsramme, men oplyser ikke detaljeret for hver enkelt direktør.
• I AGF fik direktionen samlet 6,2 mio. kr. i 2023/24 (seneste regnskab), heraf 1,2 mio. kr. i bonus – omtrent samme niveau som Brøndby, når man omregner pr. direktør.
• FC Midtjylland offentliggør alene totalsummer, men har tidligere haft en direktion på godt 5 mio. kr. årligt for to personer.

Sammenligner man de 3-6 mio. kr. i helårsløn for en Superliga-direktør med C25-toppen, der kan nå 50 mio. kr., får man en visuel »søm på linealen« over det danske lønhierarki:

• Frontkontor i fodbold: 250-500 tusinde kr. pr. måned
• Global erhvervsgigant: 1-4  mio. kr. pr. måned

Direktørjobbet i fodbold er altså hverken fattigt eller på niveau med Mærsks eller Novos chefposter – men mekanikken er den samme: fast løn, bonus, kontraktvilkår og, i stigende grad, performancekrav, der skal holde sport og økonomi i balance. For læsere af Irsk Fodbold understreger det, hvor forskellig »direktørløn« kan være, alt efter om man leder et skib, et medicinalselskab – eller en fodboldklub på Vestegnen.