Hvor meget tjener den person, der masserer en øm baglårsmuskel på Tallaght Stadium lørdag aften – og hvad skal der egentlig til for at hæve lønnen som fysioterapeut?

Spørgsmålet dukker op igen og igen, når vi på Irsk Fodbold skriver om skader, genoptræning og de mennesker bag spillerne. Fysioterapeuterne er klubbens stille helte, men deres eget lønspil foregår langt fra stadionlyset – og reglerne er mere komplekse, end du tror.

I denne guide løfter vi tæppet for alt fra de konkrete nøgletal (spoiler: 40.400 kr. i gennemsnit ifølge den seneste CEPOS-opgørelse) til de mindre kendte bonusveje, hvor aften-vagter, sportslicenser og egen klinik kan vende kampen til din fordel. Vi sammenligner offentlig vs. privat, dykker ned i karriereveje fra hospital til fodboldklub – og giver dig en taktisk game-plan til næste lønforhandling.

Uanset om du allerede står på sidelinjen i League of Ireland, overvejer at starte egen klinik i Dublin eller bare vil vide, hvor fysioterapeut-lønnen egentlig placerer sig i forhold til en VVS’er eller en sygeplejerske, så finder du svarene her. Lad os fløjte kampen i gang.

Disclaimer og metode: Sådan læser du løntal for fysioterapeuter

Generel information – ikke personlig rådgivning: Afsnittet her har til formål at give dig et overblik over typiske lønniveauer og metoder til at læse løntal for fysioterapeuter. Det er ikke individuel økonomisk eller juridisk rådgivning. Brug derfor altid opdaterede kilder og tal fra konkrete stillingsopslag, fagforening eller arbejdsgiver, før du forhandler løn.

Husk skat og lønkomponenter: De tal, du møder i medier og statistikker, er næsten altid brutto (før skat) og kan omfatte pension, kvalifikationstillæg og andre uregelmæssige dele. Sammenlign derfor kun tal, hvor du kender:

• Om pension er inkluderet (typisk 10-17 %)
• Om tillæg (aften, weekend, rådighed) indgår
• Om ledere er ekskluderet (de trækker ellers gennemsnittet op)
• Om der sondres mellem offentlig og privat ansættelse

Kernen i de seneste publicerede tal:

• Alt for Damerne (03-04-2024) gengiver en CEPOS-opgørelse baseret på Danmarks Statistik. Her ligger kategorien “Fysioterapeut mv.” i 2022 på 40.400 kr. pr. måned i gennemsnit inkl. pension og uregelmæssige løndele.
• Samme opgørelse viser et gennemsnit for alle lønmodtagere på 46.972 kr. og en medianløn på 42.319 kr.
• Metoden: lederstillinger er sorteret fra, og der skelnes ikke mellem offentlig og privat sektor – det betyder, at væsentlige forskelle kan være skjult i tallet.

Ældre – men metodisk interessante – kilder: DRs grafik “Se, hvor mange penge du kan tjene med din uddannelse” (01-02-2018) viser, at uddannelsesafkast måles over tid (10 år efter studiestart) og beror på den specifikke datametode. DR henviser til Uddannelseszoom for flere detaljer. Pointen er, at kontekst og periodevalg kan flytte lønbilledet markant.

Dato­justering: Vi skriver 13-02-2026. Overenskomster og inflation har højst sandsynligt løftet 2022-niveauerne et par tusinde kroner pr. måned. Brug derfor 40.400 kr. som pejlemærke – ikke som facit – og opdater med de nyeste tal fra Danmarks Statistik, faglige organisationer eller lokalaftaler, før du sætter dig til forhandlingsbordet.

Hvad tjener en fysioterapeut? De konkrete nøgletal og hvordan de skal forstås

Ifølge den nyeste offentligt tilgængelige opgørelse fra CEPOS/Danmarks Statistik, formidlet af Alt for Damerne (03-04-2024) er den gennemsnitlige månedsløn for kategorien “Fysioterapeut mv.”:

• 40.400 kr./md. (2022-niveau) – inkl. pension og øvrige tillæg, men ekskl. ledere

Til sammenligning (samme kilde, samme metodedefinition):

• Sygeplejerske: 45.300 kr./md.
• Grundskolelærer: 46.100 kr./md.
• VVS’er: 45.800 kr./md.
• Alle lønmodtagere (gennemsnit): 46.972 kr./md.  |  Median: 42.319 kr./md.

Hvad kan du praktisk bruge tallene til?

1. Lidt under landsgennemsnittet – tæt på medianen.
   Med 40.400 kr. ligger fysioterapeuter hverken i løn-toppen eller bunden blandt de 65 populære jobs CEPOS har opgjort. Lønnen placerer sig ca. 14 % under det samlede gennemsnit, men kun godt 5 % under medianen – et billede på et relativt “midterfelt”-fag.
2. Sektor-forskelle udjævnes i gennemsnittet.
   Offentlig basisløn + genetillæg (hospital/kommune) blandes med private klinikkers fastløn + provision/bonus. Vær derfor varsom med at overføre tallet direkte til én bestemt stilling – se det som et pejlemærke, ikke en facitliste.
3. “Fysioterapeut mv.” rummer beslægtede jobkoder.
   Statistikken kan også inkludere fx børne-, idræts- og arbejdsteknisk fysioterapi. Realistisk spænder individuel løn typisk flere tusinde kroner til hver side af gennemsnittet afhængigt af niche, anciennitet og driftsform.
4. Beløbene er før skat.
   Bruttoløn på 40.400 kr. svarer groft til 26-27 t.kr. efter skat for en enlig uden særlige fradrag (2026-skattesatser). Personlig økonomi afhænger dog af individuelle fradrag, pension, tillæg osv.
5. 2026-lønnen ligger sandsynligvis højere.
   Siden 2022 er der forhandlet nye overenskomster og reguleret for inflation. Et konservativt skøn (2-3 % årligt) placerer et opdateret gennemsnit i intervallet 43-45 t.kr./md. i 2026 – men tjek altid lokale tal før lønforhandling.

Kort sagt: Brug de 40.400 kr. som et dokumenteret udgangspunkt, men kig altid på stillingstype, sektor, geografi og dine egne merkompetencer for at finde det reelle markedsniveau.

Offentlig vs. privat: Hvad påvirker din løn som fysioterapeut?

Der er markante forskelle på hvor og hvordan en fysioterapeut er ansat – og det kan ses direkte på lønsedlen. Nedenfor finder du de syv vigtigste løndrivere, du skal kende, før du sammenligner tal eller går til forhandling.

1. Ansættelsessted
   
   • Hospital & kommune: Lønnen følger overenskomst med faste løntrin. Du stiger automatisk med anciennitet, og genetillæg (aften/nat/weekend) er klart defineret.
   • Privat klinik: Hyppigt en kombination af fast grundløn + provision/bonus efter omsætning. Høj patientflow = højere løn – men også større udsving fra måned til måned.
2. Arbejdstid og vagter
   
   • Offentligt: Aften-, nat- og weekendtillæg samt rådighedsvagter kan løfte din månedsløn væsentligt.
   • Privat: Udvidede åbningstider (f.eks. 7-22) giver flere bookinger. Jo større kapacitetsudnyttelse, desto højere provision – især i byer, hvor forsikringskunder kan booke uden ventetid.
3. Specialisering og funktioner
   
   • Videreuddannelser inden for sportsfysioterapi, neurologi, skulder/hofte eller børnefysioterapi kan udløse funktionstillæg i det offentlige.
   • I privat regi kan niche­kompetencer retfærdiggøre en højere timepris eller en bedre provisions­procent – især hvis du kan tiltrække nye klientsegmenter (elitefodbold, forsikringsselskaber, erhvervsaftaler).
4. Geografi og efterspørgsel
   
   • Storbyer: Større patientvolumen, flere forsikringsaftaler og bedre infrastruktur betyder ofte højere privatlønninger – men også mere konkurrence.
   • Yderområder: Rekrutterings­udfordringer kan give tillæg eller højere startløn, især i kommunale stillinger. I privat praksis kan lavere huslejer kompensere for mindre volumen.
5. Lønkomponenter – læs det med småt
   Alt for Damernes gennemsnitsløn på 40.400 kr./md. (kilde, 2022) inkluderer pension, genetillæg og øvrige uregelmæssige løndele (men ikke overarbejde). Når du sammenligner, skal du derfor altid spørge:
   • Er pension medregnet?
   • Er tillæg fast eller variabelt?
   • Dækker tallet både offentlige og private job (som i CEPOS-opgørelsen) eller er det sektorspecifikt?
6. Karrierefase
   Gennemsnits­tallene er på tværs af senioritet. En nyuddannet kan starte omkring 32-34.000 kr./md. (inkl. pension) i det offentlige og stige med anciennitet. Privat kan startlønnen være lavere, men provisionen vokser, når du får fyldt kalenderen.
7. Metode & usikkerhed
   CEPOS/Danmarks Statistik skelner ikke mellem offentlig og privat i den angivne kategori “Fysioterapeut mv.” Det betyder, at lokale stillingsopslag, personlige kvalifikationer og forhandlings­situationen i sidste ende afgør din faktiske løn.

Husk: Brug ovenstående punkter som tjekliste, når du vurderer et jobtilbud eller forbereder din næste lønforhandling – og indhent altid de nyeste, sektorspecifikke tal for netop din region og erfaringsprofil.

Karriereveje for fysioterapeuter – fra hospital og kommune til fodboldklubber og forskning

Som fysioterapeut er der ikke én, men mange veje til både faglig udvikling og en solid indtægt. Nedenfor får du et road-map over de seks mest almindelige karrierespor – og hvad de betyder for økonomien.

1) hospital – Akut, ortopædi, neuro og medicin

• Lønstruktur: Fast løntrin efter Regionernes overenskomst giver forudsigelighed. Genetillæg (aften, nat, weekend) og funktionstillæg for særlige ekspertroller (f.eks. respirationsfysio på intensiv) kan øge bruttolønnen.
• Indtjeningslogik: Jo mere specialiseret afdeling, desto flere funktionstillæg – men overarbejde udbetales sjældent kontant; det afspadseres.
• Karriereudsigt: Specialist- eller klinisk vejlederfunktioner kan rykke dig to-tre løntrin op uden at skulle skifte sektor.

2) kommune – Genoptræning og rehabilitering

• Lønstruktur: Kommunale lønrammer efter KL-overenskomst. Anciennitet tæller tungt.
• Nøglefordele: Dagtimer, relativt fleksibel arbejdstid – attraktivt for småbørnsforældre. Ekstraløn via projektmidler eller gruppeforløb.
• Udfordringer: Begrænset loft på tillæg sammenlignet med hospitalet; vil du tjene mere, skal du søge koordinator- eller udviklingsfunktioner.

3) privat klinik – Fastløn + provision

• Model: Basal grundløn (typisk 26-30.000 kr./md.) plus 25-40 % provision af egen omsætning. Nogle klinikker kører ren provision.
• Indtjening: Høj produktivitet = høj løn. Forsikringspatienter og holdtræning giver stabile bookinger; egenbetaling svinger med konjunkturer.
• Risiko: Sygdom, sæsondyk og afbud rammer din omsætning direkte – men branchetal viser, at erfarne klinikfysser ofte når 45-55.000 kr./md. før pension.

4) egen klinik eller partnerskab

• Potentiale: Teoretisk ubegrænset – din indtægt = omsætning minus udgifter (husleje, booking-system, udstyr, sekretær).
• Tommelregel: En fuldt booket 40-timers uge à 800 kr./time giver 128.000 kr./md. i bruttoomsætning. Typisk 40-55 % ender som bruttoløn, når alle omkostninger er betalt.
• Fallgruber: Administration, markedsføring og ferie uden løn. Beregn altid worst-case-scenariet, inden du siger ja til et eksklusivt lejemål.

5) idræt og fodboldklubber

• Ansættelsesformer: Fuldtidskontrakt i Superliga- og Kvindeliga-toppen, deltids- eller freelancehonorar i 1. division og amatørligaer.
• Lønspænd: 28-45.000 kr./md. fast i større klubber; match-fee på 1.000-3.000 kr. pr. kamp i lavere rækker. Høj aktivitet i kamp- og transfer-perioder kan udløse ekstra bonus.
• Perspektiv: TV 2’s reportage fra EM 2017 mindede om lønforskellene: dengang udtalte Mie Leth Jans, at hun som klinikfys kunne tjene mere end i Manchester City Women. Pointen? Sportsfysioterapi er en passion – lønnen følger ikke altid indsatsen, men netværk, rejseoplevelser og adgang til eliteviden kan bane vejen til lukrative private klienter.

6) undervisning og forskning

• Arbejdspladser: Professionshøjskoler (UCN, KP, VIA) og universiteter (SUND, SDU, AAU).
• Løn: Adjunkt ca. 42-47.000 kr./md., lektor 48-58.000 kr./md., professorat 65.000 + kr./md. Alle inkl. pension. Ph.d.-tillæg og eksterne bevillinger kan løfte niveauet.
• Plusser: Stabil økonomi, forskningsfrihed og mulighed for konsulent-side gigs. Minuser: Mange år på SU/Ph.d.-løn, offentlig lønramme og publikationspres.

Konklusion: Dit valg af sektor bestemmer, hvordan du tjener dine penge – ikke blot hvor meget. Overvej derfor balance mellem forudsigelighed (hospital/kommune), performance-betaling (privat/klinik), oplevelser (sport) og akademisk prestige (forskning), før du stikker kursen ud.

Efterspørgsel og jobmuligheder: Rygsmerter og rehabilitering driver markedet

Lændesmerter er hvermandseje: Sundhed.dk angiver, at 60-70 % af alle danskere oplever smerter i lænden mindst én gang i livet. Hele 15 % af landets langtidssygemeldinger og omtrent 10 % af førtidspensionerne knytter sig til rygproblemer¹. Når så stor en del af befolkningen har ondt i ryggen – og når konsekvenserne koster milliarder i fravær og tabt produktion – stiger efterspørgslen på fagfolk, der kan få folk tilbage på benene.

Diagnosen er oftest uspecifik, og internationale guidelines fraråder rutinemæssig scanning. I stedet anbefales tidlig aktivering, gradueret træning og patientuddannelse. Netop de elementer er fysioterapeutens kernekompetencer, både i det akutte forløb og i den længerevarende rehabilitering. Den evidensbaserede tilgang giver flere konkrete job- og forretningsmuligheder:

• Hospitalerne: Akutte rygpatienter, postoperative forløb og tværfaglige smerteklinikker kræver fysioterapeuter til vurdering, mobilisering og træningsplaner.
• Kommunerne: Genoptræningsgarantien betyder, at borgere med funktionsnedsættelse har ret til et forløb. Lænderyg-hold, GLAD Ryg og hverdagsrehabilitering fylder stadig mere.
• Private klinikker & forsikringer: Forsikringsselskaber tilbyder hurtig adgang til behandling for at minimere sygedage. Her er manual terapi hyppigt indgangsbillet, men kontinuerlig træning sikrer fastholdelse af klienten over flere uger/måneder.
• Virksomhedsaftaler: Erhvervslivet efterspørger ergonomiske screeninger, foredrag og onsite-behandling for at dæmpe fraværskurven. En arbejdsgiver med 100 ansatte kan spare betydelige summer ved blot at reducere rygsygefraværet én dag per medarbejder – det giver plads til konsulentaftaler.
• Sports- og fodboldklubber: Selv om de fleste foreninger ikke kan matche hospitalernes basisløn, giver klubarbejde adgang til netværk, efteruddannelse i sportsfysioterapi og indtægter fra screenings- eller genoptræningspakker til amatører såvel som elitespillere.

Diversiteten i rygpatienter skaber også subspecialer, der kan øge indtjeningen:

• Kroniske smerter: Øget fokus på smerteundervisning, ACT og graded exposure giver plads til tværfaglige forløb, ofte med højere takster.
• Børnefysioterapi: Skoliose og hypermobilitet hos unge er underbelyst, men evidensen for tidlig træning vokser.
• High-performance sport: Return-to-play protokoller efter diskusprolaps eller stress respons/skoliose kræver avanceret load-monitorering – kompetencer, som klubber og forsikringsselskaber betaler ekstra for.

Fysioterapeuter kan dermed udnytte flere indtægtsstrømme fra samme kliniske niche: individuel behandling, holdtræning, online coaching, workshops og B2B-aftaler. Kombinér det med dokumenteret effekt (PROMs, smerte- og funktionsskemaer) og du står stærkt – både i lønforhandlingen på hospitalet og når du skal prissætte en privat ydelse.

Bundlinjen er klar: Når en folkesygdom belaster både sundhedsvæsen og arbejdsmarked, vil fagfolk med løsningen altid være i høj kurs. Rygsmerter er ikke bare et problem for patienten – det er også et vedvarende jobmarked for fysioterapeuter, der kan levere evidensbaseret rehabilitering med dokumenterbar effekt.

Sådan tjener du mere som fysioterapeut: Praktiske strategier, uden at gå på kompromis med kvaliteten

En ekstra kompetenceprofil er det hurtigste skridt mod en højere takst eller et funktionstillæg.

• Sportsfysioterapi: Eftertragtet i elite- og breddeklubber. Kurser fra Dansk Selskab for Sportsfysioterapi kan hurtigt forrente sig via kamphonorar og sponsoraftaler.
• Skulder/hofte eller ryg: Højprævalente diagnoser giver et konstant patientflow og mulighed for second opinion-konsultationer til højere timepris.
• Neurologi eller børnefysio: Færre konkurrenter, og specialfunktioner på hospital/kommune kan udløse 2-3 løntrin ekstra.
• Kroniske smerter: Multidisciplinære smerteklinikker honorerer ofte erfarne fysioterapeuter efter ”speciallægetakst”.

2. Dokumentér effekt og skab efterspørgsel

Når du kan bevise, at dine patienter bliver bedre hurtigere, har du et stærkt kort ved lønforhandlingen.

1. Indfør systematisk brug af PROMs (fx ODI, KOOS, NRS).
2. Etabler henvisningsaftaler med praktiserende læger, kiropraktorer og forsikringsselskaber.
3. Del kvartalsvise outcome-rapporter med arbejdsgiver – det underbygger bonus, provision eller tillæg.

3. Udnyt alle lønkomponenter

• Offentlig sektor: Aften-/weekendtillæg, rådighedsvagter og funktionstillæg (fx klinisk vejleder) kan øge brutto med 8-15 %.
• Privat klinik:
  • Høj kapacitetsudnyttelse (>80 % belægning) = mere provision.
  • Mertillæg for akutbesøg, hjemmebehandling eller digitale konsultationer.
  • Pakkeforløb (6-10 sessioner forudbetalt) giver lavt udeblivelsestab.

4. Diversificér dine indtægtskilder

En fysioterapeut med flere ben at stå på er mindre følsom over for afbud og sæsonudsving.

• Holdtræning (ryg, seniorfitness, skadesforebyggelse for U-17-hold).
• Workshops om load-management for fodboldklubber – perfekt match til Irsk Fodbolds målgruppe.
• Erhvervsaftaler: Ergonomirunder og mikro-workshops kan faktureres pr. deltager.

5. Karriere- og virksomhedsspor: Partner eller egen klinik?

Større upside – men også risiko. Lav altid en simpel forretningskalkule:

Potentiel bruttoindtjening = (Timepris 650 kr.) x (Belægningsgrad 75 %) x (35 kliniktimer/uge) ≈ 17.000 kr./uge- Faste omkostninger = husleje (3.000) + systemer (1.000) + afskrivninger (500)- Variable omkostninger = forbrugsartikler, markedsføring (10 %)= Forventet overskud før skat ≈ 10.000 kr./uge

Justér selv for sæson, sygdom og ferie – usikkerhed kan let udgøre ±20 %.

6. Forhandl professionelt – Kom forberedt

1. Tag nyeste markedsdata med: Alt for Damernes/CEPOS-gennemsnit 40.400 kr./md. (2022).
2. Vis ansvar og resultater: antal behandlingsforløb, PROM-forbedringer, omsætning pr. time.
3. Beskriv dine differentierede kompetencer (jf. pkt. 1) og eventuel meromsætning, du skaber.

7. Orientér dig i uddannelsesafkast

Brug Uddannelseszoom (henvist via DR-grafik 2018-oversigten) til at følge løn og beskæftigelse 1-10 år efter dimission. Det hjælper dig med at sætte realistiske, langsigtede indtjeningsmål.

8. Kvalitet og etik først

Bæredygtig indtjening skabes kun, hvis behandlingen er fagligt forsvarlig og patientcentreret. Overhold retningslinjer, informer om evidens, og pas på ikke at oversælge ydelser – det styrker dit renommé, giver flere henvisninger og dermed en naturlig lønstigning.

Hvor finder du de nyeste tal – og tjekliste før din næste lønforhandling

Skal du hurtigt finde et benchmark for “hvad en fysioterapeut tjener”, er Danmarks Statistik (DISCO-koden 226400: Fysioterapeut mv.) stadig første stop. Alt for Damernes oversigt (2024) formidler de nyeste CEPOS-udtræk på én side: 40.400 kr./md. i 2022 inkl. pension og uregelmæssige tillæg, ekskl. ledere. Brug tallet som reference, men læg 2023- og 2024-overenskomster samt inflation oveni, når du forhandler i 2026.

2. Uddannelseszoom – Hvad sker der efter 5, 10 og 20 år?

CEPOS-udtræk viser øjebliksbilleder; DR’s henvisning til Uddannelseszoom giver tidsserier. Her kan du se medianløn, ledighed og sektorfordeling for professionsbacheloren i fysioterapi år for år. Særligt nyttigt, hvis du vil argumentere for dit langsigtede potentiale eller vise, at branchen har løftet sig siden 2018-grafikken.

3. Efterspørgselsdata – Rygsmerter betaler din løn

Tal alene flytter ikke chefer. Peg på behovet: Sundhed.dk dokumenterer, at 60-70 % af danskerne får lændesmerter, at diagnosen står for 15 % af alle langtidssygemeldinger og 10 % af førtidspensioner. Sæt disse procenter i spil, når du argumenterer for din værdi – både i kommune, klinik og klub.

4. Sportsvinklen – Fra sidelinjen til lønsedlen

Arbejde i fodbold- eller håndboldklubber er fagligt spændende, men lønnen svinger. TV 2’s artikel om kvindefodboldlønninger viser, at en fuldtidsfysioterapeut i privat klinik kan tjene mere end enkelte elitespillere. Brug den pointe til at forhandle honorar ved deltidskontrakter (træningslejre, kampdage, skadestue), eller når du vil kombinere klub- og klinikarbejde.

5. Tjekliste før lønforhandlingen

• Kend lokallønnen: Gennemgå stillingsopslag, LinkedIn-netværk og fagforeningens lønstatistik.
• Map dine merkompetencer: Efteruddannelser (sportsfys., børne- eller skulder/hofte-speciale), dokumenterede patientresultater (PROMs) og ansvar (koordinering, forsikringsaftaler).
• Afdæk lønpakkerne: Pension, genetillæg, provision, uddannelsesmidler, flekskonto – og hvor meget hver del er værd før/efter skat.
• Forbered alternativer: Offentlig vs. privat, flere timer, freelance-aftaler, holdtræning eller erhvervsaftaler.
• Brug opdaterede tal: Medbring de seneste Danmarks Statistik- eller Uddannelseszoom-figurer; vis både gennemsnit, median og dit lokale marked.

Huske-regel: Sammenlign aldrig løn på tværs uden at tjekke datoperiode, inklusionskriterier (pension, tillæg, lederstatus) og sektor. Det gælder både, når du læser CEPOS-tabeller og når du scroller stillingsopslag på sociale medier.